
Tips til aktiviteter uden- og indendørs
Aktiv udendørs
-
Find en kort løberute tæt på dit hjem, som du hurtigt kan komme til. Hvis man skal gå langt for at komme ud og løbe, kan det virke uoverskueligt og demotiverende.
-
Løb en tur før eller efter arbejde. Hvis du løber en tur enten før eller efter arbejdet, vil du have meget mere overskud resten af dagen.
-
Gå en tur efter aftensmaden! Forskning viser, at man kan forbrænde mellem 13 % og 30 % af sit kalorieindtag samtidig med at man nedsætter sit blodsukker, hvis blot man går en tur efter man har spist
-
Hvis du kan vælge mellem rulletrapper og normale trapper, så vælg de normale trapper! Ved at gøre det, kan du få din puls lidt op, hvilket er godt for dit hjerte og du kan næsten være sikker på at komme hurtigere frem.
Nem og effektiv aktivitet hjemme
-
Lav øvelser når du står op. Hvis du laver 10 mavebøjninger inden du står op om morgenen har du både startet dagen med lidt god motion og så er du faktisk i gang!
-
Start dagen med en smule udstrækning. Hvis man laver udstrækningsøvelser kort tid efter at man er stået op, er det både godt for kroppen og sindet.

